Velkommen til private pasningsordninger i Aalborg kommune

Henriette Rubani

Mit navn er Henriette Rubani årgang 1965 og mor til mine 3 dejlige børn tvillingerne Caroline, Victor (årg. 97) og Alexander (årg. 99) som er fløjet fra reden.

Opstarten af min børnepasning var 1. februar 2012, efter mange års arbejde i forskellige banker. Jeg har ikke fortrudt et sekund mit karriereskift og betragter mit arbejde som et af de vigtigste job man kan have. Jeg er som person stort set altid glad, ærlig, varm og imødekommende, kan tåle kritik men elsker også ros. Vil gøre rigtig meget for et godt samarbejde. Derudover er jeg et kreativt menneske og interesserer mig for min kost og motion. Det er selvfølgelig nogle interesser som jeg vil bruge i mit arbejde med børnene.

Hvorfor jeg valgte at blive privat børnepasser: Jeg traf valget fordi jeg mener at jeg kan skabe nogle bedre rammer både for børn, forældre og mig selv. Jeg elsker simpelthen at være sammen med børn og synes de har så meget sjovt at byde på i den første alder. Når jeg passer "mine" børn nyder jeg at lege og lære med børnene og da især når men fornemmer at børnene hygger, er trygge og bare nyder alt hvad vi laver.... Bliver pavestolt når de lærer noget nyt. Mener selv jeg kan gøre en forskel og imødkomme hvert barns behov. Noget jeg ligger stor vægt på, er at der er gode trygge rammer, en stabil og hyggelig hverdag med masser at kærlighed og omsorg og glæde. Men børnene skal også have tid til fordybelse i sig selv og det sociale samvær.

Hvad kan jeg tilbyde: Mit hjem er allergirigtig og der bliver aldrig røget hverken i boligen eller udenfor. Jeg sørger for god udluftning og hygiejne og jeg regner med at forældrene sørger for at deres børn ikke kommer og smitter andre børn. Jeg vil også sørge for at børnene vil få en sund og varieret kost ca. 70% økologisk. Bl.a. laver jeg ofte varm mad til frokost og sund hjemmebag. Personligt er jeg et udemenneske som elsker at være i haven ved de mindste solstreif, elsker gåture i naturen, især på de dejlige stisystemer og skoven som er lige i nærheden. Men det drejer sig ikke om lange gåture, så vi risikerer vabler på de små fødder og lang søvn om eftermiddagen.

Jeg har anskaffet mig en Winter minibus og en ladcykel med plads til alle børn der evt. er trætte når de har været på udflugt. Derudover er vi hver anden uge i legestue sammen med 3 andre dagplejere og af og i Zoo, som ligger tæt på min bopæl. Vi har ca. 1 gang om måneden besøg af en musikpædagog som børnene elsker.

Jeres barns barnevogn må gerne blive stående hos mig i hverdagene.

Vi har en lille allergi- og børnevenlig bomuldshund som børnene elsker.

Vi får en ugentlig kasse leveret med økologisk frugt og grønt fra firmaet Årstiderne som indgår i madplanen.

Åbningstider mandag til torsdag kl. 7.30 - 16 og fredag 7.30 - 15.30. Der er altid mulighed for en deltidsplads som er en fridag om ugen.

Børn af vegetarer er ingen hindring.

Jeg sørger for indkøb af bleer m.m.

For at høre nærmere om dit barns måske andet stressfrie hjem eller en snak om dit barns behov for dagpleje så ring på 29 89 70 99.

Henriette Rubani
  • Kontaktperson: Henriette Rubani
  • Adresse: Magnoliavej 40
  • Postnummer: 9000
  • By: Aalborg
  • Ledige pladser

    12. Md. december 2020
    05. Md. maj 2021

    Førstehjælp

    Økologisk

    Legestue

    tilknyttetvikar

    Med dyr