Velkommen til private pasningsordninger i Aalborg kommune

Hos Elisabeth - privat pasningsordning

"Hos Elisabeth" er pasning i en hjemlig atmosfære med fokus på bæredygtige løsninger for både barn og miljø, her kan jeres barn udvikle sig i trygge og rummelige omgivelser. Jeg tilbyder blid børnepasning funderet i ifavnske principper, med fokus på omsorg, nærvær og tryghed.

Jeg benytter de ifavnske principper ved at rumme det enkelte barns behov for omsorg, nærvær og tryghed, det kommer bl.a. til udtryk ved at jeg bruger bæreseler og slynger; giver mulighed for en soveløsning der tilgodeser det enkelte barn; har fleksible dagsplaner; krammer, taler blidt og rummer følelser.


Jeg tilbyder udflugter til både by og skov i ladcyklen, tid til at spise i eget tempo, lur tider og længder der passer det enkelte barn, fokus på bæredygtige løsninger, og så har jeg tid til at se det enkelte barn - da jeg som udgangspunkt kun tilbyder plads til 3 børn.

Dagligdagen tager udgangspunkt i den samlede børnegruppes behov, hvor jeg vil gøre mit allerbedste for at tilgodese alle børns behov, også når de er helt modsatrettede. Vi har faste rutiner for at skabe genkendelighed, ro og sammenhæng, men der er også plads til at bryde rutinerne for at prøve noget nyt, hvis det er det der giver mening for børnene.

Privat er jeg fra 1987, gift med Peter og mor til fire skønne børn, Hjalte fra 2007, Elliot fra 2010, Nielsine fra 2015 og Iben Elvira fra 2017. Vi bor i en stor lejlighed på Rughaven i Vejgaard, med mange skønne legepladser i det nære miljø omkring lejligheden, samt Sohngaardsholmparken lige i baghaven.

Her er 100% røgfrit

Hos Elisabeth - privat pasningsordning
  • Kontaktperson: Elisabeth Hesseldahl Falkenberg
  • Adresse: Rughaven 25, 3.tv
  • Postnummer: 9000
  • By: Aalborg
  • Ledige pladser

    tilknyttetvikar