Velkommen til private pasningsordninger i Aalborg kommune

Børnehjørnet ved Pernille Kabbel Kragh

Kære Forældre - Velkommen til Børnehjørnet, en privatpasningsordning med hjertet på rette sted.

Jeg hedder Pernille, er årgang 1987, jeg er gift med Kenneth og sammen har vi 3 dejlige børn, Benjamin fra 2011, Tobias fra 2013 og Linea fra 2016. Jeg er godkendt privat børnepasser af Aalborg Kommune.

Jeg er som person meget positiv, imødekommende, smilende og tålmodig - jeg gør meget for at gøre andre glade, og nyder det.

Værdigrundlag

Et hjem uden for hjemmet

Jeg lægger vægt på det nære, hjemlige og trygge i min dagpleje. Når først dit barn er tryg ved mig, danner det grobund for udvikling og læring. I min dagpleje er der plads til at være sig selv, plads til kram og plads til at udvikle sig i lige det tempo der passer det enkelte barn. Alle børn er forskellige og det skal der være plads til. Hos mig skal alle føle sig værdsat, set, hørt og anerkendt, alle skal føle sig vigtige og som en del af vores eget lille fællesskab.

Hverdagen

Forudsigelighed skaber tryghed

Der sker så meget nyt i de små menneskers verden hele tiden, så dagligdagen hos mig vil så vidt muligt følge en nogenlunde fast struktur, hvor vi sover, leger og spiser samme tid hver dag. Selvfølgelig vil der være afvigelser, men som udgangspunkt er det vigtigt for mig at børnene ved hvad der skal ske og at vi har en rutine. Veludhvilene og mætte børn, leger og udvikler sig bare bedst.

Har du fået lyst til at høre mere og evt komme og se hvor vi skal hygge, hoppe, tumle, kramme, synge, tegne, bage og lege, skal du ikke tøve med at ringe eller sende en SMS, så vi kan aftale nærmere.

Mit tlf nr er : 25393766

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen Pernille

Børnehjørnet ved Pernille Kabbel Kragh
  • Kontaktperson: Pernille Kabbel Kragh
  • Adresse: Hellevangen 36
  • Postnummer: 9210
  • By: Aalborg sø
  • Ledige pladser


    Ledige pladser nu

    itreaetsdagpleje

    Naturdagplejer

    Førstehjælp

    Økologisk

    tilknyttetvikar

    Motrik og sanser

    Med dyr