Velkommen til private pasningsordninger i Aalborg kommune

Pernille Simonsen

Velkommen til Mine øjesten

 

Den 1. april 2022 åbner Mine øjesten.

Amal starter 1. april 2022 

Elias starter 1. juni 2022 

Liam starter 1. august 2022 

Der er to ledige pladser fra 1. januar 2023

Jeg hedder Pernille Simonsen, og jeg er fra årgang 87’. Jeg bor sammen med mine to børn Merle på 4 år og Matheo på 2 år, som begge bliver passet i børnehave og dagpleje. Vi bor i en stor lejlighed med en hyggelig lukket have, hvor der er sandkasse, legehus m.m. og masser af plads til leg, læring og udvikling både inde og ude. Jeg er uddannet sygeplejerske, men jeg har længe haft en drøm om at blive privat børnepasser, da jeg altid har haft et stort ønske om at arbejde med børn. Inspirationen til at blive privat børnepasser har jeg fået fra mit barndomshjem, hvor min mor var privat børnepasser, og fra hun startede i 97’, har jeg altid haft en stor interesse i at være sammen med børnene og se deres udvikling.

Min mor er tilknyttet min pasningsordning som vikar.

 

I Mine øjesten er det min fornemmeste opgave at skabe et rum, hvor børnene får tætte relationer, og hvor der skabes læring og udvikling igennem leg og aktiviteter, og hvor børnene trives.

Jeg anerkender den følelse I som forældre har, når I skal aflevere jeres lille øjesten til et pasningssted, og derfor er det vigtigste i min relation til barnet, at barnet føler nærhed, omsorg og tryghed, så barnet får tillid til at udforske og lære og hermed udvikle sig.

Mit fokusområde omkring læring, udvikling og trivsel ligger i alle de daglige rutiner og aktiviteter, og jeg vil tage udgangspunkt i det enkelte barn. Lige fra læring om sproget og motorik i sang og dans, til dannelsen af de gode relationer mellem børnene, og læring under måltiderne omkring borddækning og madfremstilling.

 

Et indblik i vores hverdag

Mandag vil altid være en rolig dag, hvor der ikke er planlagte aktiviteter. Her finder børnene og jeg hinanden igen efter en weekend sammen med familien. En gang om ugen vil vi gå i legestue.

Jeg prioriterer udelivet højt, så for de resterende dage vil jeg planlægge aktiviteter og ture på min ladcykel til de omkringliggende legepladser, ud og udforske naturen og til andre kollegaer. Jeg har en byhave sammen med andre private børnepassere, hvor børnene og jeg vil så, følge og høste forskellige grønsager og bær. De planlagte aktiviteter skal ses som en guide til, hvad ugen bringer, men vil altid kunne ændres, da det skal være ud fra børnenes præmisser.

Mit hjem er 100% røgfrit.

 

Kost

Som sygeplejerske ved jeg hvor vigtigt, at sund og nærende koste er for børnenes udvikling, så derfor tilbydes børnene sund og varieret kost, som er delvis økologisk. 

Alle børn tilbydes morgenmad, så de er mætte og klar til formiddagsaktiviteterne. Udover morgenmad tilbydes frokost og eftermiddagsmad.

 

Praktiske informationer:

Pris 8400 kr  - Tilskud fra kommunen 2022: 6084 kr.

( Prisen er inkl. bleer, klude, salve og cremer)

 

Åbningstider:

Mandag – torsdag kl. 7.30 – 16.00

Fredag kl. 7.30 – 15.30

 

Ønsker du/I at vide mere omkring Mine øjesten, er du/I velkommen til at kontakte mig via sms/opkald eller pr.  mail. I er også meget velkommen til at komme på besøg.

 

Mange kærlige hilsner

Pernille Simonsen

 

 

Kommende hjemmeside er under udarbejdelse

Pernille Simonsen
  • Kontaktperson: Pernille Simonsen
  • Adresse: Blåkildevej 95, st. th.
  • Postnummer: 9220
  • By: Aalborg
  • Ledige pladser
    01. Md. januar 2023
    02. Md. februar 2023
    03. Md. marts 2023
    04. Md. april 2023
    05. Md. maj 2023

    Førstehjælp

    Legestue

    tilknyttetvikar

    Motrik og sanser