Jette Glasdam Jensen
Velkommen til Jettes Private Børnepasning!
Jeg hedder Jette, og jeg er 57 år gammel. Jeg bor i et hus i Vejgaard sammen med min mand Jannick, og vi har fire voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra.
Min uddannelsesmæssige baggrund er som kontorassistent, hvor jeg tidligere har arbejdet for flere shippingvirksomheder i Aalborg. I 2010 skulle der ske noget nyt og jeg startede som kommunal dagplejer, hvilket jeg beskæftigede mig med i 15 år, indtil jeg i sommers tog springet og valgte at starte min egen private børnepasning.
Min private pasningsordning har hjemme i mit eget private hjem, hvor vi primært opholder os i vores køkken-alrum og sammenhængende store stue. Her er der indrettet børnevenligt med rig mulighed for leg, fordybelse og kreativitet.
Jeg har en stor aflukket have, som vi tit bruger, uanset årstid og vejr. I haven er der er legeområde, hvor der er en stor sandkasse, et legehus, en sansegynge og små rutsjebaner, samt diverse køretøjer. Her er der rig mulighed for at børnene kan udfolde sig.
Yderligere har jeg et drivhus og en grøntsagshave med eksempelvis gulerødder, kartofler, samt frugt og bær. Jeg anvender dette til konceptet ``fra jord til bord´´ hvor børnene er med til at plante frø, passe planterne og til sidst spise det vi sammen har plantet.
Her hos mig tilrettelægger jeg dagens aktiviteter med udgangspunkt i børnenes humør og overskud på selve dagen. Vi har dog en fast struktur for dagens måltider, lur m.m. som
Jeg synes er vigtig for at skabe en genkendelig hverdag for børnene. Dette inkluderer også goddag- og farvelsang, samt ``tak for mad´´ sang, som hjælper med at understøtte genkendeligheden.
Jeg prioriterer at inddrage børnene i så meget som muligt, eksempelvis at dække bord eller rydde legetøj op inden frokost, da de får forståelsen af have ansvar og jeg oplever at de bliver stolte, når de får lov til at hjælpe.
I min private pasningsordning vægter jeg traditioner højt, og laver ofte aktiviteter baseret på årstidens traditioner, såsom at holde fastelavn, fejre påske, og lave en masse kreative aktiviteter. Her er der fri mulighed for kreativ udfoldelse, når vi eksempelvis laver julegaver eller halloween pynt m.m.
Mit hjem er 100% røgfrit, allergivenligt og børnesikret. Jeg har deltaget i flere kurser, da jeg var ansat som kommunal dagplejer, såsom idrætsdagplejer, ICDP og sprogklar. Ydermere deltager jeg årligt i førstehjælpskursus for baby/børn.
Jeg vægter forældresamarbejdet højt, og har fokus på at have en god og åben dialog omkring jeres barn, så i trygt kan tage på arbejde.
Det er vigtig for mig, at give de små alle muligheder for at vokse i deres tempo. At være en del fællesskabet her ved mig, at føle sig set, hørt og værdsat.
Vigtige og praktiske informationer
Mine åbningstider er:
mandag-torsdag: 07.00-16.00
fredag: 07.00-15.00
Jeg tilbyder både fuldtids- og deltidspladser, og der kan søges tilskud og søskenderabat efter gældende regler hos Aalborg kommune.
Hos mig kan barnevognen stå i et lukket skur og behøves ikke tages med hjem hver dag.
jeg tilbyder bl.a. bleer, skumklude og solcreme. Hvis der ønskes specifikke produkter, eller der er særlige krav til kost, bedes i selv medbringe dette.
Vi bor tæt op af en hovedvej og tæt på bus.
Hvis min private pasningsordning har vakt jeres interesse eller I har yderligere spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte mig, så vi kan få en snak og i eventuelt kan komme på besøg.
Med venlig hilsen
Jette Glasdam Jensen
42 78 48 78



