Christina Kristensen
Mit navn er Christina og jeg er indehaver af Døsebækkens små fodspor. Jeg holder til på Døsebækparken 37 i Godthåb, som kun ligger et par minutters kørsel fra motorvejen. Her bor jeg sammen med min mand Morten og vores døtre, Elina og Alma. Jeg er en omsorgsfuld person, der arbejder ud fra en anerkendende tilgang. Her er der tid til at være et barn, som skal udvikle sig og blive klædt godt på til børnehave. Vi løber hverken tør for gode lege, kram eller knus. Tryghed og trivsel går hånd i hånd - barnets første tid vil derfor foregå i rolige rammer, så vi kan lære hinanden godt at kende. Vi vil lege inde, lave små kreative og sæsonpræget projekter, samt gå ud og lege med sand, vand eller sne, alt efter årstid. Efterhånden som barnet bliver tryg ved at være i pasning, begynder vi også at tage ud i det blå. Det kan være en gå tur i vores fine omkringliggende natur, hvor vi løber langs markerne, plukker blomster, kigger efter krible krable dyr eller kaster med nedfaldne blade. Vi er også glad for vores ladcykel, som vi bruger når vi skal til gymnastik i hallen og på andre små ture. Vi har faste vennegrupper hos nogle andre private pasningsordninger i nærheden, som vi mødes og tager på udflugter med. Jeg ser frem til at fortælle jer mere om, hvad jeg syntes er det vigtigste og mest givende job - så kontakt mig på 30869621.
Mine åbningstider: Mandag til torsdag fra 7:15-16:00. Fredag fra 7:15 til 15:30. Find mig på om facebook (ved at trykke ude til højre), her vil i få et indblik i vores hyggelige hverdag.
Ledige pladser nu!


