Velkommen til private pasningsordninger i Aalborg kommune

Hurlumhejhuset

VELKOMMEN TIL HURLUMHEJHUSET – PRIVAT BØRNEPASNING HVOR NATUREN ER I FOKUS

Her er der masser af omsorg og nærvær, så de små guldklumper oplever en tryg hverdag. Med en børnegruppe på 3-4 børn, vil der være masser af tid og fokus på det enkelte barn.

 

Jeg hedder Carina Alveen, er født i 1984 og bor på Lyngtoften 5 i Gistrup. Her bor jeg sammen med min mand Steffen og vores to drenge Magnus og Tobias på henholdsvis 8 og 6 år.

 

Jeg kan tilbyde et dejligt børnevenligt hjem, hvor der er plads til at udfolde sig både inde med masser af forskelligt legetøj, puslespil, bobles/motorik baner, kreative projekter, sang og musik mm. Men også ude i vores skønne, lukkede have med legetårn, sandkasse, legehus, masser af legetøj og køretøjer samt følge udviklingen i drivhuset og køkkenhaven. Vi fejrer selvfølgelig også de forskellige højtider og fødselsdage, hvor vi hygger om traditionerne.

 

Som godkendt Naturdagplejer gennem De Grønne Spirer, er udelivet højt prioriteret. Vi bor i den dejligste by med masser af sjove legepladser og den bedste skov, som er den største legeplads for motorikken og sanserne, så der er vi på tur oppe hver uge. Vi har ofte madpakker med, som vi nyder i naturen, og nogle gange har vi også vores små telte med, så vi tager på heldagsture udenfor. Børnene elsker det! Vi har også vores store ladcykel, som vi bruger til at komme på ture lidt længere væk, og ellers tager vi gerne bussen, når vi tager på Egholm, Aalborg Zoo, Kildeparken mm. Vi elsker også at se på dyrelivet. Det kan både være med forstørrelsesglas og bøtter i skoven, hvor vi finder dyr under barken, i bladene eller i åen, men også de store dyr, som vi fodre og besøger på bondegårdene.

 

Det jeg lægger vægt er:

 

-forudsigelig hverdag med faste rutiner, som giver tryghed

 -børnegruppe på 3-4 børn

-nærvær, omsorg og masser af knus og kram

-anerkendende og positiv pædagogik

-hjælpe børnene med at blive selvhjulpne, hvilket styrker deres selvtillid

-naturen og udelivet er i fokus hver dag

-udvikle børnenes motorik


Vores hjem er 100% røgfrit.

Så mangler i en plads til jeres lille guldklump, så kontakt mig endelig på tlf.: 22100012 eller mail.

 

Med venlig hilsen

 

Carina

 

 










 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hurlumhejhuset
  • Kontaktperson: Carina Alveen
  • Adresse: Lyngtoften 5
  • Postnummer: 9260
  • By: Gistrup
  • Ledige pladser
    03. Md. marts 2025

    Naturdagplejer

    Groenne Spirer

    Førstehjælp

    Musik

    Legestue

    Motrik og sanser

    Med dyr