Velkommen til private pasningsordninger i Aalborg kommune

Kirsten Myrup Pedersen

Velkommen hos Kirstens private børnepasning. Hos mig, vil børnene få en tryg og kærlig dagligdag, hvor I og jeres børn vil blive mødt med nærvær, smil og tid til hvert enkelt barn. Jeg selv hedder Kirsten Myrup Pedersen, er født i 1970. Jeg er gift med Frank, og sammen har vi tre børn, Henriette fra 1993, Daniel fra 1996 og Victoria fra 2004. Henriette er uddannet sygeplejerske, Daniel er journalist og Victoria går på Universitetet. Derudover har vi et plejebarn fra 2013, som går i skole. Vi bor tæt på skoven i Gistrup, i en stor villa. Huset er 100% røgfrit. Haven er stor og afskærmet, med fri mulighed for at børnene kan udfolde sig - haven indeholder rutsjebaner, legehus, diverse køretøjer og meget andet, som giver barnet rig mulighed for sjov og leg. Jeg er blevet privat børnepasser, fordi jeg elsker at tumle med børn og ønsker at give dit barn en god start på livet vha. gode og trygge rammer. Jeg har før været kommunal dagplejer i 8 år. Jeg har kurser indenfor: - Børns kompetenceudvikling (0-5 år) - Førstehjælp - Kroppen på toppen (omhandlende børns motorik, bevægelse, sang, musik og leg) - Naturdagplejer - Neuropædagogik Hvilket giver mig de bedste muligheder for at tage hensyn til dit barn og fremme fantasi og udvikling. Jeg elsker at give børnene en god oplevelse, hvorfor hverdagen vil være præget af masser af leg ude, samt ture ud af huset, hvor der altid tages udgangspunkt i det enkelte barns behov. Børnene vil få sund og varieret kost i henhold til sundhedsstyrelsens vejledninger. Jeg har en godkendt barnevogn til alle børn. Åbningstiderne vil være mandag-torsdag 7-16 og fredag 7-15.30, men jeg er fleksibel, hvis der skulle være dage, hvor der vil være behov for ændringer. Jeg holder årligt omk. 36 dages ferie. Jeg vil lade jer få ferieplanen, så hurtigt som muligt, så i har mulighed for at planlægge. Kommunen yder tilskud til forældre på 75% af udgiften til privat børnepasning. I er meget velkomne til at kontakte mig eller komme på besøg, så vi kan få en snak. Jeg ser frem til at høre fra jer! Med Venlig Hilsen Kirsten Tlf.: 22821963 Mail: kmpdesign@hotmail.dk
Kirsten Myrup Pedersen
  • Kontaktperson: Kirsten Myrup Pedersen
  • Adresse: Mølleskoven 28
  • Postnummer: 9260
  • By: Gistrup
  • Ledige pladser
    04. Md. april 2026
    08. Md. august 2026
    11. Md. november 2026

    Førstehjælp

    Musik

    Legestue

    tilknyttetvikar

    Motrik og sanser