Balladegade v/ pædagog Lykke Lundgaard
Jeg brænder for at skabe nærværende, trygge, meningsfulde og udviklende øjeblikke for min børnegruppe. Det er med stor begejstring, at jeg arbejder med børnenes trivsel fx ved at støtte barnet til at få stor medindflydelse i egen hverdag og indgå i børnefællesskabet. Nærvær, empati og fællesskab spiller store roller i mit arbejde med børnegruppen. ♥️ Ungernes dagligdag i Balladegade vil være fyldt med masser grin, smil og kram, imens de legende udvikler sig personligt og i fællesskabet med deres venner. Jeg ønsker at være rollemodel for et tillidsfuldt forældresamarbejde, hvor vi sammen kan skabe en rød tråd mellem barnets liv i hjemmet og hverdag i Balladegade. - og senere hen sammen skabe en glidende overgang til børnehavelivet. Dette via observationer af barnets trivsel og nuværende ressourcer. ♥️ NORMERING: Jeg er godkendt til fem børn, men ønsker at holde normeringen på 1:4 med undtagelse af potentielle overlap ved opstart af nye på holdet. 👩🏼🦰 ♥️ 👶👧🏼🧒🏾👶🏼 Vi holder til i hjertet af Klarup. Vi er rigtig meget ude og bruger foreningens legeplads, som ligger lige overfor som var den vores egen have. Vi går ture to og to i hånden på stierne, snupper klapvognen når vi går til vores venner ved andre private børnepassere, i legestuen, til andre legepladser… og ladcyklen når vi rigtig skal på farten og fx besøge legepladser i nabobyerne, vil til vandet el. miniskov i Romdrup eller Lundby krat. Inde har vi et hyggeligt legeværelse med legetøj der vækker nysgerrigheden. Dertil benytter vi ofte muligheden for at lave vores egen lille junior gymnastiksal i stuen, når vi tager farverige balance bane, kegler, ringe, legeskum, store telt og tæpper frem. En fast dag om ugen mødes vi med en kollega og har fokus på de kreative læreprocesser som ofte ender ud i et meget personliggjort æstetisk produkt. Se mere om stjernestunderne med et kreativt og legende perspektiv på Instagram: @lykkeiballadegade Se øvrig info og billeder på: www.balladegade.dk Du er også velkommen til at sende mig en SMS eller give mig et kald på 29889113. 🌸 PASNINGSBEHOV 🌈 Hvis I har behov for en plads en månedstid tidligere end angivet er dette en mulighed.
