Storvorde Private Pasningsordning
Jeg hedder Helle, er uddannet pædagog og står bag denne lille private pasningsordning, hvor tryghed, nærvær og udvikling går hånd i hånd. Her bliver hvert barn mødt med varme, anerkendelse og respekt og ikke mindst masser af knus og kram.
Jeg har skabt et sted, hvor der er tid og plads til at være barn. Et sted, hvor man kan vokse i sit eget tempo, grine, lege, lære og føle sig helt tryg. Hos mig bliver hvert barn set og hørt og hverdagen er fyldt med glæde, omsorg og meningsfuld udvikling. Her er der ro til nærvær og mulighed for fordybelse i både leg og læring.
Jeg arbejder ud fra Marte Meo, hvor det handler om at støtte børn i deres initiativer og styrke deres relationer og selvfølelse. Jeg møder børnene med nærvær og opmærksomhed der, hvor de er og guider dem gennem små, men vigtige øjeblikke, som styrker deres trivsel, glæde og selvtillid.
Hos mig lærer vi at være en del af et fællesskab. Vi øver os i at vise hensyn, hjælpe hinanden, vente på tur og sige "pyt" når noget driller. Det tager tid og det må det gerne. For det er i de små skridt, at den store udvikling sker.
Et godt og tillidsfuldt samarbejde med jer forældre er helt afgørende for mig. Jeg tror på åbenhed, ærlig dialog og gensidig tillid. I kender jeres barn bedst og sammen skaber vi det bedste fundament for, at jeres barn kan føle sig tryg og udvikle sig i sit eget tempo.
Har jeg vakt jeres interesse kan I læse mere på min hjemmeside www.storvorde-private-pasningsordning.dk samt på Facebooksiden Storvorde Private Pasningsordning og I er selvfølgelig velkomne til at kontakte mig.








