Velkommen til private pasningsordninger i Aalborg kommune

Marie Møller

NÆSTE LEDIGE PLADS PR 1/5-2025 Mit navn er Marie Møller, og jeg har haft den private pasningsordning, Fuglereden, siden 2020, og hører til i Vadum. Jeg er årgang 1993, og bor sammen med min mand og vores tre børn, Victor fra 2017, Alberte fra 2019 og Valdemar fra 2023.Vi bor i hus med masser af plads til leg og læring, og en stor have med sandkasse, legehus, gynger, rutsjebane og indhegnet trampolin, hvor der er også er plads til at ræse rundt på diverse køretøjer.  Musik/sang, udeliv og motorik vil præge dagligdagen i Fuglereden. Der vil blive gravet i jorden, set på får, fisket efter haletudser pg krabber og besøgt legepladser. Hjemme i huset vil vi bruge musik og sang rigtig meget, og for at udforske og styrke motorikken vil vi bruge bobles, lave forhindringsbaner, tumle på madrassen, cykle og køre på diverse køretøjer.  Tryghed og omsorg er nøgleordene i Fuglereden. Det vigtigste for mig er, at I henter og afleverer nogle børn som er trygge og glade her hos mig. Vi starter dagene stille og roligt, og deler rigtig mange knus og kram ud. Børnene skal hos mig føle sig respekteret, anerkendt og værdsat, og vi gør meget ud af at skabe et godt kammeratskab mellem os alle.  Der vil to gange om ugen blive serveret varm mad til middag, og hvis jeres barn har behov for morgenmad, så sørger jeg for det.  Der vil være kost med i prisen.  Åbningstider: Mandag - Torsdsg: Kl. 7.15-16.00, Fredag: kl. 7.15-15.30. Hvis I har behov for at hente/bringe uden for disse tider, så tøv ikke med at kontakte mig. Jeg er fleksibel.  Vi har en lille bomuldshund, Baldur.  I er meget velkommen til at ringe til mig på 28304874 eller sende en SMS, hvis I har spørgsmål eller ønsker at komme på besøg. 
Marie Møller
  • Kontaktperson: Marie Møller
  • Adresse: nervøsvej 34
  • Postnummer: 9430
  • By: Vadum
  • Ledige pladser
    05. Md. maj 2025
    01. Md. januar 2027
    01. Md. januar 2027
    10. Md. oktober 2026

    Førstehjælp

    Legestue

    tilknyttetvikar

    Motrik og sanser

    Med dyr